Signalforvirring = stresset hest

Ridning og træning af en hest kræver rigtig meget føling og timing, men det kræver mindst lige så meget tanke. Ofte bliver ting gjort, fordi det er det, vi som børn har lært, er rigtigt uden egentlig at sætte spørgsmålstegn ved det, og det er i min optik en del af ansvaret ved at blive ældre og forhåbentlig klogere – at man sætter spørgsmålstegn ved, hvad man har lært og lægger mærke til, hvad man egentlig gør i hverdagen med hesten, og om det overhovedet giver mening – især i lyset af meget af den spændende forskning, der ser dagens lys. Dermed ikke ment, at man skal springe frem og tilbage imellem forskellige måder at gøre tingene på, men det er vigtigt at tænke igennem, hvorfor man gør som man gør, og der bør altid være en grund dertil.

Det er oftest det, jeg oplever, gør heste mest stresset er, hvis det enten er forskellige inkonsekvente handlinger vi som mennesker gør omkring dem, eller hvis vores signaler ikke arbejder sammen, så det giver mening for hesten. Dette er også noget, der ofte skaber utryghed og stres i mennesker – hvis chefen siger en ting den ene dag og en ny ting den næste, eller hvis den opgave, man bliver stillet, er umulig at udføre, fordi kravene til opgaven går i hver sin retning.

I stedet for at komme med lange forklaringer herpå, vil jeg hellere komme med eksempler på, hvad det kan være, du gør i hverdagen, der kan være med til at stresse din hest. En stresset hest kan både reagere indad og udad – en udad stresset og reagerende hest er ofte nem at spotte, hvor en hest der reagerer indad, mange gange, bliver opfattet som ugidelig, doven og døv for signalerne. Den har lært at lukke af for alle de signaler, der ikke giver mening.

Et eksempel jeg oplever rigtig meget er, at mange, der prøver at bakke deres hest/flytte deres hest bagud, bruger samme lyd som til ”fremad”. Oftest fordi, bagud også er en bevægelse og for at sætte ens hest i bevægelse uanset retning, så bliver, der brugt samme lyd og oftest den lyd, der i hvert fald altid bliver brugt til fremad. Det gør hesten forvirret, fordi den bliver bedt om to ting, der er hinandens modsætninger. Jeg har også en video, jeg linker til nederst i bloggen, der viser, hvordan du lærer din hest at bakke og holde afstand.

Et andet eksempel kunne være at du beder hesten om at gå fremad i ridningen. For nemhedens skyld, så forestiller vi os en overgang fra trav til galop. Det kan være på en unghest, hvor du måske ikke er helt tryg ved at bede den om at gå fremad, så du sætter dig tungt i sadlen, læner dig godt bagud, og holder i tøjlen, mens du sparker til den og bruger lyd til fremad (evt har en fra jorden, der hjælper med at drive) – I dette tilfælde siger hele dit kropssprog ”stop” ved, at du tager i tøjlen og sætter dig tungt og er statisk og stiv i sadlen, mens lyd og ben driver. Det er igen modstridende signaler, der forvirrer hesten, samtidig med, at i det du sætter dig tungt i sadlen, gør du det sværere for hesten at løfte ryggen og få plads til bagbenene inde under sig og fjerner dens mulighed for at bruge halsen som balance stang ved at holde i tøjlen.

Det kan være, at hesten måske ikke helt har lært tydeligt, hvad de forskellige signaler betyder, og der derfor opstår forvirring, når vi blander dem sammen – F.eks. forståelsen for schenklen eller tøjlen. Schenklen kan betyde mange forskellige ting, og hesten skal gerne lære at mingelere imellem dem alle – og også de signaler, vi kommer til at give ufrivilligt, fordi benet måske ”smutter”, hvis hesten hopper til siden, eller man mister balancen. Derfor, hvis du så lægger benet til hesten for at flytte den til siden, men den så går hurtigere, og du så tager presset væk, så har du lært hesten, at den måde at bruge benet på også betyder fremad – dvs., at alle de tidspunkter i træningen, hvor du fjerner presset, der lærer du hesten noget nyt eller noget grundigere. Det kan være, at du sidder på hesten i stilstand, og du tager i tøjlen – hvis hesten begynder at bevæge sig for tøjlen, blander den signalerne sammen. Tøjlen (hvis vi ikke beder hesten om andre ting/bruger andre signaler) betyder at give efter. Bevægelse skal først ske, hvis du beder den om det med schenklen samt energi i din krop. Tøjlen kommer, i sammenhæng med andre signaler, til at betyde rigtig mange forskellige ting – drej, brems, støt op på tøjlen/sug, giv efter, bak – så hvis hesten skal kunne kombinere så mange forskellige signaler, så skal den også have en rigtig god forståelse for, hvad hver enkelt signal betyder i sin ”reneste” form.

Signalforvirring kan også være noget så enkelt, som at man holder fast i hesten, mens den allerede står stille (selvfølgelig skal man have kontakten til rebet, så hesten ikke er løs, men ikke holde stramt fast), hvis hesten så begynder at gå, skal du holde langt hårdere, fordi du allerede, havde brugt dit ”stå stille” signal, mens hesten allerede stod stille, og det dermed mistede sin betydning/virkning.

Det kan være at hesten har ondt i kroppen, sadlen klemmer, trensen er spændt alt for stramt osv. Det er alt sammen ting, der arbejder imod det, vi måtte bede hesten om at gøre, så selvom det måske ikke er bevidst, at vi giver modsatrettede signaler, så kan en sadel, der klemmer, så hesten måske ikke vil gå fremad, ødelægge forståelsen for din schenkel og skabe en stresset hest. Især, når ting er smerte relateret kan det være svært finde rundt i, men det spiller en kæmpe rolle i træningen og udviklingen at holde hesten så sund og rask som muligt for at få en glad atlet.

Det er ikke nemt at ændre sine vaner, og det kan være svært at se på sig selv og sine egne vaner i et nyt perspektiv, men det er en spændende proces, og når man først er kommet i gang, stopper det aldrig.