HVORNÅR KAN MAN BEGYNDE AT TRÆNE DEN UNGE HEST?
Det er et spørgsmål, der er bred uenighed om og ofte kan tilgangen blive en smule sort/hvid, men i mit hoved behøver det hverken at være enten eller. Derudover er det også noget, der har en hel del med kultur (indenfor heste verdenen) at gøre. I andre dele af verdenen er det (jeg har mest erfaring med USA og Australien), det mest naturlige, at man allerede begynder træningen som føl og mest mangel på tid, der måske kan gøre, at det ikke bliver gjort. Hvor det i vores ende af verdenen er kotume først at begynde træningen når hesten er 3 eller 4 år gammel.
Tror også, at det er vigtigt at definere ordet træning – oplever oftest at ordet træning bliver forbundet med ridning, men i realiteten er træning = indlæring og indlæring kan være alt fra, at hesten skal kunne trækkes med og ikke bare følge efter, det kan være, at den skal lære at have grime på, kunne køre i trailer, have smed osv.
Der er så meget en hest skal lære, og det er i min optik en bjørnetjeneste at gøre den, hvis man først venter til den er 3. Ligesom med børn begynder man allerede fra de er helt små at lære dem, hvordan man agerer over for andre mennesker, hvad der er “rigtigt og forkert” og forbereder dem til livet som voksen. Hvis først de begynder at lære dette, fra de er teenager af og ellers bare har gået og lært af andre unge, hvordan verden er, så kan deres ide af verden være helt anderledes end den reelle, og som de fleste nok kender, er det langt sværere at aflære noget, for så at skulle lære noget nyt, fremfor at lære det rigtige fra starten af.
I mit hoved giver det ingen mening ikke at lære hestene, hvad vi forventer af dem fra starten af i små bidder af gangen, så processen til at være en velafbalanceret og tilpas hest, bliver så gnidningsfri og sjov som muligt.
Hvad kan en hest lære inden tilridning?
Man skal huske, at hesten ikke ved, vores formål, med hesten oftest er at få en god ridehest. I dens hoved er rytter ikke nødvendigvis sværer end trailer – men vi er selv mere udsatte, når hesten skal lærer at blive tilpas med rytter end ved trailer, og derfor er det oftest der, at det er knald eller fald for en hest, fordi vores drømme, mål og frygt spiller ind.
Hesten er en helhed, og hvis man vil have en “nem” hest, ligger der ofte mange timer bag. Hesten skal først og fremmest lære at have den rette indstilling til at skulle arbejde eller gøre noget, der virker svært eller unaturligt for den. Det starter lige fra, at den skal lære, at vi kan røre den over hele kroppen, kan lægge grime på, den skal kunne flytte sig fra pres og følge træk, den skal kunne holde fokus (i længere og længere tid af gangen), kunne stå bundet, kunne være alene, gå i trailer, kunne have smed, vi skal lære den kropskontrol, den skal kunne komme med ud nye steder, den kan lære at have dækken, sadel og trense osv på og forståelsen af disse, samt mange andre ting, man ofte tager som en selvfølge.
Og istedet for, at vi skal lære den alt dette, når den er 3, kan vi sprede det ud over 3 år i stedet for. Man undgår også oftest store konflikter, meget stress eller farlige situation på denne måde, fordi det hele kommer hen ad vejen, og at man stille og roligt lærer den at “svømme” i stedet for, at man bare smider den ud i den dybe ende først.
Det er vigtigt at forstå, at jeg ikke mener, at den skal trænes hårdt når den er ung (hvilket heller ikke er nødvendigt, når man netop spreder det ud over lang tid), og man skal have dens krop in mente, men man kommer langt med 15 minutter, hist og her, hvis man har fokus på, at hesten skal lære noget nyt eller bare at tage sig tiden til, at når der opstår et problem, at få det rettet i det små og ikke vente til problemet er så stort, at man havner i en reel konflikt. At lære hesten kropskontrol fra den er ung, er ligesom at et barn går til gymnastik som lille. Det er sundt for kroppen i rette mængder, og man kan afhjælpe skævheder og andre udfordringer allerede fra starten af istedet for, at den går med dem indtil den skal være ridehest, og man så måske skal igang med et større projekt. En hest, der har god kropskontrol har eksempelvis oftest også nemmere ved trailer og smed, fordi den har en bedre balance.
Fokus skal hele tiden være på at forberede hesten til succes.
At man træner med hesten fra den er ung i små mængder udelukker heller ikke, at hesten kan gå ude med andre og lege, vokse og slappe af. Det bør være en del af alle unge hestes opvækst, og bør reelt set heller ikke stoppe bare fordi hesten bliver ældre.
Ved at bruge tid med sin hest fra starten af, skaber man også et bedre bånd og samarbejde, og det er en rigtig sjov og givende proces, hvis man husker at værdsætte de fremskridt, der kommer hen ad vejen. Det er ikke nødvendigvis en 100 % gnidningsfri vej, ligesom det heller ikke er med børn. Regler er ikke nødvendigvis kun sjove fra starten af ligesom, at slik oftes er sjovere at spise end grøntsager, men de er nødvendige. For regler giver ro og tryghed. Og det er nemmest at udvikle sig, når man er tryg. Derfor er det også vigtigt at huske, at der skal være plads til fejl, så længe hesten prøver, for bare fordi den prøver, betyder det ikke, at den får tingene rigtige i første forsøg (ligesom os), men det gøre læringsprocessen nemmere og sjovere, når lysten og viljen er der til at prøve.